Interessante facts

  • Den største kendte sortkutling er fanget ved Norge og målte hele 21,5 cm.

 

  • Der er en betydelig nedgang i antallet af sortkutlinger i områder med mange sortmundede kutlinger. Dette udgør en alvorlig trussel mod sortkutlingen, da den sortmundede kutling spreder sig bredt og kan potentielt fortrænge sortkutlingen gennem konkurrence og aggressiv adfærd.

 

  • I gamle dage blev sortkutling kald for ’smørbutte’.

Kendetegn
Fiskens krop er let sammenpresset og dobbelt så høj fortil som ved halens rod. Hovedet er stort med store øjne, der sidder tæt sammen. Munden er stor og højere end bred.

 

Farven varierer meget afhængigt af køn, alder og omgivelser. De unge individer er gulbrune eller gråbrune med mørkere farvetegninger, især langs siden. De ældre sortkutlinger er typisk olivenbrune. En række lysere saddelmærker er ofte til stede på ryggen, ligesom mange af vores andre kutlinger. Farven bliver normalt mørkere med alderen og er generelt mørkere hos hanner end hos hunner. Hvis de lever på lys sandbund, kan selv store individer være ret lyse. Især territoriale hanner bliver meget mørke under yngletiden og kan næsten blive helt sorte, som navnet antyder.

 

Sortkutlingen er den største hjemmehørende kutlingeart, og voksne eksemplarer måler normalt 8-12 cm. Den forveksles ofte med den invasive sortmundede kutling, der siden 2008 har spredt sig kraftigt i vores farvande. En måde at skelne dem på er ved at kigge efter det sorte område øverst i forreste del af rygfinnerne hos sortkutlingen, mens den sortmundede kutling har en sort plet bagest i forreste rygfinne.

 

Levested

Sortkutlingen lever primært i kystområderne, normalt på dybder mellem 0-20 meter. Om vinteren bevæger fisken sig ud på dybere vand og kan findes helt ned til 50-75 meter. Ynglen er i starten pelagisk og kan findes langt væk fra kysten.

 

Sortkutlingen er mest talrig i områder med tang- og ålegræs og især i fjorde og vige, hvor bølgepåvirkningen er mindre. Den foretrækker områder med masser af skjul, såsom sten og planter, og findes sjældent på ren sandbund. Sortkutlingen kan godt befinde sig i brakvand, hvis saltmængden i vandet ikke bliver for lav.

 

Føde

Ynglen af sortkutlingen lever primært af små pelagiske krebsdyr. De voksne sortkutlinger er generalister og spiser en bred vifte af fødeemner, herunder bundlevende hvirvelløse dyr som krebsdyr, orme, bløddyr og småfisk.

 

Adfærd

De store, dominante hanner etablerer territorier for legen, hvor hunner tiltrækkes til at lægge æg. Hannen udvælger en ren genstand som substrat, f.eks. en sten, en muslingeskal eller en tangplante. Æggene placeres ofte på undersiden af genstanden for bedre beskyttelse. Hannen vogter æggene indtil klækningen. Reden kan indeholde æg fra forskellige hunner.

 

Yngre hanner på 6-8 cm opfører sig som “snigere” under legen og forsøger at befrugte æggene uden at blive opdaget. Dominante hanner udskiller et duftstof sammen med sæden for at tiltrække hunner og provokere aggressiv adfærd hos andre dominante hanner. “Snigerne” ligner hunnerne og har ikke dette duftstof i deres sæd. Der kan være op til 6 “snigere” ved hver dominant han.