Interessante facts

• Mange tror fejlagtigt, at ulkens pigge er giftige, men dette er ikke tilfældet.

 

• Den almindelige ulk er kendt for sin grådighed og har vist sig villig til at bide på fiskekrogen igen kort tid efter at være blevet genudsat.

 

• Ulkene er i stand til at tolerere vandtemperaturer lige under frysepunktet takket være tilstedeværelsen af antifryseproteiner i deres kroppe.

Kendetegn

Kroppen er kort og bred fortil, hovedet er meget stort og bredere end kroppen, med benkamme, pigge og flade benknuder. Øverst på hovedet er der to lave benkøle, der starter og slutter som tornformede pigge, og der er også kraftige pigge ved næseborene. På forgællelåget er der tre pigge (nogle gange to eller fire).

 

Hannerne har ru bentorne på en del af bryst- og bugfinnernes inderside, der antages at hjælpe med at holde hunnen fast under parringen.

 

Farven varierer meget afhængigt af alder, køn, årstid og miljø og er ofte meget kontrastfuld. Grundfarven kan være brunlig, grønlig eller grålig med mørkere mønstre såsom tværbånd eller saddelmærker. Under yngletiden bliver hannernes bug markant rød med store sølvhvide pletter, og også de andre farver bliver mere intense.

 

Levested

Den almindelige ulk er en udbredt fiskeart i Danmark og findes ofte på lavt vand i tangbæltet, normalt på dybder op til 40-50 meter. Den foretrækker levesteder med gode skjulesteder som stenrev, tangskove og ålegræsbælter, men den kan også findes på sand- og mudderbund. Ulken er primært en bundfisk og er ikke særlig god til at svømme, og den viser generelt ikke meget frygt. Dette har ført til opfattelsen af den som doven og dum.

 

Ulkene er i stand til at tolerere vandtemperaturer lige under frysepunktet takket være tilstedeværelsen af antifryseproteiner i deres kroppe. De kan også klare store variationer i saltholdigheden og findes i mange brakvandsområder. Selvom de findes langt oppe i Den Botniske Bugt, hvor saltholdigheden kun er mellem 1-3 ‰, er de ikke almindelige i alle brakvandsområder.

 

Føde

Ulkene er ekstremt grådige og næsten altædende. De spiser primært bundlevende dyr, men kan også tage pelagisk føde. Byttet omfatter mindre fisk, store krebsdyr, havbørsteorme, bløddyr og pighuder. Ulkene jager ved at ligge stille og godt skjult mellem sten og tang og fange forbigående byttedyr. De kan også bruge bryst- og bugfinner til at snige sig tættere på byttet.

 

Adfærd

Når den almindelig ulk parrer sig, holder hannen hunnen fast med sine ru bryst- og bugfinner. Selvom hannens urogenitalpapil er meget lille. Urogenitalpapil er et lille organ hos fisk, der bruges til reproduktive formål. Hos nogle fiskearter bruges urogenitalpapilet til at udføre indre befrugtning af æggene under parringen. Det er en del af hannens reproduktive anatomi og spiller en rolle i overførslen af sæd til hunnen.