Forskning

Forskning1Forskning2

Marsvinene på Fjord&Bælt er trænet til frivilligt at arbejde i forskellige forskningsforsøg. Dyrene trænes gennem metoden positiv forstærkning. Det vil sige, at de belønnes, hvis de gør det rigtige. Hvis de gør noget forkert, udebliver belønningen, og der prøves igen. Dyrene straffes aldrig - hverken med stemme eller fysisk.

Dyretrænerne er efteruddannet på Long Marine Laboratory i Santa Cruz i Californien og ved Hawaiian Institute of Marine Biology, hvor de har lært håndtering af dyrenes motivation og at træne dem til forskellige typer af forsøg. Specielt forskes der i dyrenes sanser.

Forskingen har som primært formål at forbedre havpattedyrs vilkår i Danmark og andre steder i verden. Derudover findes en speciel interesse i at lære om tandhvalernes unikke evner til at finde bytte ved hjælp af lyde.

Du kan læse mere om eksempler på nogle af de forskningsprojekter, der er foretaget på Fjord&Bælt.

Byttefangst

Byttefangst1Marsvinet bliver sendt frem og tilbage i bassinet alt efter, hvor der bliver smidt en fisk i bassinet. Forsøgene udføres både med og uden sugekopper for øjnene, for at studere synets og ekkolokaliseringens betydning under byttefangst.

Marsvins hørelse - påvirken af meneskabt støj

Klaus Lucke fra Forschungs und Technologie Zentrum i Büsum, Tyskland, publicerede i 2009 resultaterne fra sine undersøgelser omkring, hvordan marsvin påvirkes af lavfrekvente lydimpulser af høj intensitet. Resultaterne viser, at der skal forbavsende lave lydniveauer til for at påvirke marsvinenes hørelse negativt.

Marsvin og Fiskegarn

Marsvin i det fri er blevet observeret fra Fyns hoved for at studere hvordan de reagerer på et fiskenet. Der er aldrig tidligere blevet observeret direkte hvordan marsvinenes adfærd påvirkes af fiskeredskaber. Studien tyder på, at marsvin reagerer på fiskeredeskaber ved afstand som er langt længere end dem vi havde antaget indtil videre. Studiet har muligvis stor betydning for hvordan vi mener vi skal takle bifangstproblematikken.

Marsvins Ekkolokalisering

For bedre at kunne forstå, hvordan marsvin bruger lyde til at finde bytte og orientere sig under vand er der foretaget to studer.

Meike Linnenschmidt har undersøgt, hvordan marsvinets hørelse virker under ekkolokalisering og Danuta Wisniewska har undersøgt, hvordan marsvin bruger sin sonar under aktiv ekkolokalisering.

DNA i udåndningsluft?

DNA1Ewa Borowska fra universitetet i Gdansk, Polen har lavet speciale med fokus på marsvinene ved Fjord&Bælt og ved Harderwijk
i Holland. Hun prøver med sit projekt at forstå om man kan mærke forskellen på marsvin bare gennem at tage prøver af deres udåndingsluft.

Spættet hansæl

Svante, Fjord&Bælts spættede hansæl, kan lave mange forskellige lyde, som du kan komme til at høre under trænernes præsentation af dyrene. Han brøler, slår med forluffe og bagluffe mod vandoverfladen, og blæser bobler under vand. Alt dette laver en masse larm under vand, som kan høres på lange afstande.

Skarvens hørelse

Skarven1For fugle er hørelsen en vigtig sans. De kommunikerer med hinanden med hjælpe af forskellige lydsignaler. De bruger også hørelse til at lytte efter både bytte- og rovdyr. Der er mange fugle som finder sin føde under vand. En del, så som skarv og pingviner, jagter fisk, imens edderfuglen finder blåmuslinger og en del ænder spiser alger.