Børnefødselsdag på Fjord&Bælt

Kom til Fjord&Bælt og hold børnefødselsdag! Giv både fødselsdagsbarnet og dets gæster en ordentlig en på opleveren! Sammen med vores formidler kommer I med på skattejagt under havets overflade.

Skattejagten er en sjov og lærerig måde at formidle om havets dyr til børn i alderen 7-13 år. I skatten findes lækkerier til hele banden.
Prisen for skattejagten er 200 kr. + 20 kr. pr. deltager (til indhold i skattekisten)


I er velkommen til at medbringe al forplejning til dine gæster og dække hyggeligt op. Fjord&Bælt kan også tilbyde at dække op med flag og service og sørge for en stor brunsvigermand og varm kakao. Det koster 250 kr. + 10 kr. pr. deltager (til kakao og opdækning).


Giv fødselsdagsbarnet en helt unik oplevelse, hvor barnet kan komme helt tæt på et marsvin. Sammen med en af vore dyretrænere, kommer du helt ud på broen, hvor du fodrer, træner og rører ved et marsvin – det koster 1.000 kr.


Giv alle gæsterne en sjov oplevelse med en krabbefangerkonkurrence, der er et kæmpe hit hos børn. Med krabbestang, spand og madding ser vi hvem der kan fange flest krabber – og selvfølgelig er der en præmie til vinderen – det koster 400 kr.


Skal gæsterne fodre vores fisk? Vi tager hele banden med ned til vores lidt større fisk i kælderen, hvor alle får lov at fodre fiskene. Her findes bl.a. hajer, rokker og store pighvarrer, som kommer helt op til overfladen – man kan godt risikere at blive lidt våd - det koster 400 kr.

 

Øvrigt…
- Entréindtægt for børn er 35 kr.
- Entréindtægt for voksne er 110 kr. (140 kr. i højsæson)
- Aflevering og afhentning af gæster foregår i receptionen
Ved yderligere oplysninger og bestilling af arrangement,


kontaktes booking-telefonen på 2488 6206 eller send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.