Familiekoncert: VIVA

17 marts 2018 14:00 – 14:45

På to øer i Caribien, ‘Ø’en med den dejlige havn’ og Cuba, bor børnene Maria og Emilio.


Deres hverdag er fyldt med musik, rytmer og sjove sange, og sammen med musikgruppen Viva rejser publikum ved hjælp af en magisk rejsesang på besøg på de to øer. ”Vi skal danse, synge, klappe og feste med Maria og Emilio og gi’ den gas til en trommesang af Emilios oldefar. Vi ses i Caribien, Caramba!” lyder hilsenen fra Viva. Musikken består af cha cha cha, bolero, son og salsa, og det er ikke til at sidde stille, når rytmerne ruller.