Foredrag: Dybere og dybere

Onsdag d. 15. november kl. 19-21 kan du møde Morten Rosenvold Willadsen og høre meget mere om fascinationen ved fridykning.

Dybere og dybere

Oplev forfatter og danmarksmester i undervandsjagt 2016 Morten Rosenvold Villadsen fra Undervandsitetet.dk fortælle om den helt særlige jagt med harpun under vand. Mød ham på Fjord&Bælt, onsdag d. 15. november kl. 19-21.

Undervandsjagt er en ”kunst” i sig selv
Undervandsjagt er kunsten at jage fisk med harpun eller håndspyd på fiskens præmisser. Under vandet og uden iltflasker. 

Undervandsjagt er en ældgammel måde at skaffe sig mad på. Fra de berømte køkkenmøddinger i Ertebølle ved Limfjorden, der er fyldte med skaller fra østers og muslinger, kan man se, hvordan fortidsmenneskene gik i vandet for at samle føde. Over hele jorden har mennesket til alle tider brugt havet som spisekammer og jagtmark, og selvom vi i dag ikke er afhængige af at skulle skaffe os føde ved at springe i havet, så kan det stadig være en rigtig god ide at gøre det. 

Undervandsjagt er nemlig verdens mest selektive og skånsomme form for fiskeri. Der er ingen beskadigelse af havbunden og hver enkelt fisk kan vurderes inden man trykker på aftrækkeren. 

Danmark – en overset uv-jagt destination
Morten Rosenvold Villadsen har rejst verden over for at undervandsjage, og vil også fortælle om mere eksotiske former for undervandsjagt, men trods de mange rejser har Morten en særlig kærlighed til de nordiske vande og særligt til de danske farvande.

I Danmark er man generelt af den opfattelse, at der ikke er noget at se, men det danske hav vrimler med liv. Faktisk er undervandsjagt i Danmark ofte langt mere udbytterigt end i eksempelvis Middelhavet og Caribien. Danmark er uden tvivl en overset uv-jagt destination, hvor selv begyndere kan få fisk med hjem. 

Undervandsjagt er også god motion, store naturoplevelser og selve jagten en helt enestående oplevelse. Snige sig ind på et bytte, affyre sit våben, aflive og tage byttet med hjem og i køkkenet og servere det for venner og familie.  

Hør Morten fortælle om det fantastiske ved den ældgamle jagtform og bliv inspireret til en helt særlig undervandsoplevelse.

Prisen er 100 kr. pr. person inkl. kaffe og kage. Billetter til foredraget købes i Fjord&Bælts billetsalg eller på billet.dk

Læs mere her: https://undervandsitetet.dk

 

 

 

 

Hvor dybt kan vi mennesker komme – og hvad kan vi lære af sælerne, hvalerne og de andre havpattedyr? Morten er danmarksmester i fridykning og undervandsjagt og arbejder til dagligt med at træne folk i at blive bedre til at holde vejret og slappe af under vandet. Hør ham fortælle om dykkerreflekser, vejrtrækning m.m.

Prisen er 100 kr. / Årskort 75 kr.

Køb din billet i Fjord&Bælts reception eller på billet.dk