Fjord&Bælt får "Blæksprutter"

Fjord&Bælt får "Blæksprutter", men ikke dem med 8 arme som vi kender dem fra havets dyb. Fjord&Bælts Blæksprutter er en gruppe frivillige, der vil stå bi med store og små praktiske opgaver.

Fjord&Bælts vennegruppe, der har valgt at kalde sig Blæksprutterne, har holdt opstartsmøde og er nu klar til at sprede budskabet og gerne erhverve endnu flere nye Blæksprutter.

Fra Fjord&Bælts side er forhåbningen at vennegruppen vil hjælpe til ved begivenheder af forskellig slags på Fjord&Bælt, fx. ved møder, konferencer og lignende. En vigtig opgave bliver at fungere som ambassadører for attraktionen og fortælle vidt og bredt om Fjord&Bælts mange tilbud.

Samtidig skal Blæksprutterne også være attraktionens øjne og ører i lokalsamfundet og fx. opfange kritik og give den videre til centrets ledelse.

Som direktør Mette Thybo udtaler, så er det frivillige, der på ingen måde skal påtage sig arbejdsopgaver for medarbejderne. - Blæksprutterne skal være et supplement, ikke en erstatning. I øvrigt er hun glædeligt begejstret over de frivillige, der har taget initiativet til at starte gruppen op.

Gitte Flindt Pedernsen er valgt som Blæksprutternes kontaktperson. Det er dermed hende man skal henvende sig til hvis man har interesse i, at være en del af kredsen af Blæksprutter. Det er ligeledes hende, der rekvirerer frivillige, når Fjord&Bælt efterlyser hjælp til forskellige opgaver.

Gitte kan kontaktes på:

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.