Sommerferie på Fjord&Bælt

Nu er det sommerferie, og Fjord&Bælt er som altid klar med en masse blå oplevelser for hele familien. I denne sommer kan man som noget nyt glæde sig til, at de tidligere populære bådture starter op igen (uge 28-33).

Sommer på Fjord&Bælt

Kom helt tæt på livet under havets overflade, når Fjord&Bælt inviterer på bådture, krabbefanger konkurrencer, fiskedissektioner, sælsjov og marsvinetræning. Der er et hav af oplevelser til alle aldre.

Se også den helt nye udstilling i undervandstunnelen som åbnede i marts.

Hele sommeren kan du være med i Fjord&Bælt sommerprogram:

Kl. 11 – Præsentation og fodring af vores legesyge sæler og dygtige marsvin

Kl. 12 – Hvem bliver den næste krabbefangermester – Er du god nok til at få en plads i finalen i DM- i krabbefanger?

Er du den næste Danmarksmester i krabbefanger?

Hver dag kl. 12 i sommerferien er der udtagelse til DM i krabbefanger (Selve DM afholdes i efterårsferien). Er du en haj til at fange krabber? Så kom og se om du er god nok til at komme i finalen som Danmarks mester i krabbefanger.

Kl. 13 - Præsentation og fodring af vores legesyge sæler og dygtige marsvin

Kl. 14 – Se vrangen af et havdyr – Vi dissekere en fisk, en blæksprutte eller hvad der lige skyller op.

Kl. 15:30 – Leg, lyt og lær (En aktivitet efter biologens humør)

Åbent hver dag fra kl. 10-17.